FCI Standard

FCI Standard Nr. 192 12.10.1998 (EN) (ORG 12.10.1998)

KROMFOHRLÄNDER

Oprindelsesland: Tyskland

Anvendelse: Selskabs- og familiehund

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde) Sektion 10 (Kromfohrländer)

Uden brugsprøve

Historie: Kromfohrländeren er en af de nyeste tyske hunderacer og er siden 1955 internationalt anerkendt. Racens første opdrætter, fru Ilse Schleifenbaum, boede ved Siegen i Nordrhein-Westfalen, nær området ”Krom Fohr”, som på moderne tysk betyder ”Krumme Furche”. Deraf opstod navnet ”Kromfohrländer”. Den har sit venlige væsen, temperament og sin karakter efter stam-forældrene, Ruhåret Fox Terrier og Grand Griffon Vendéen.

Helhedsindtryk: En middelstor hund. Den forekommer i to varianter – bestemt af hårlaget:

• Ruhåret

• Glathåret

Proportioner: Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.

Temperament: En selskabs- og familiehund, der nemt tilpasser sig. Den er lærenem og temperamentsfuld – men tilbageholdende over for fremmede.

Jagtdriften er lille.

Aggressivitet og skyhed er uønsket.

Hoved:

Skalle: Let rundet uden fremtrædende pandeben. Pandefuren er kun antydet.

Stop: Godt markeret

Næse: Middelstor med godt åbne næsebor. Foretrækkes sort – men brun er      tilladt.

Næseparti. Forholdet mellem længden af næseparti og skalle er som 1 til 1. Skallens og næsepartiets overlinier forløber parallelt. Næseryggen er lige og moderat bred. Set både fra siden og fra oven aftager næsepartiet let i dybde og bredde ud mod næsespidsen.

Læber: Tæt tilliggende, ikke for kraftige. Mundvigene er stramme og pigmenteringen er mørk.

Kæber, bid: Kraftige kæber med regelmæssigt og komplet saksebid (42 tænder i henhold til tandformlen), således at den øverste række af fortænder uden mellemrum griber ned over den underste, og at tænderne sidder lodret i kæberne. Tangbid er tilladt.

Kinder: Med god muskulatur. Stramme og tilliggende fra underkæben op over overkæben til kindbenet

Øjne: Middelstore og ovale, let skråtstillede. De er mørkebrune – men mellembrune er tilladt.

Ører: Kipører ansat højt på hovedets sider, idet folden ikke når op over skallens top. De er trekantede med afrundet spids og ligger tæt ind til hovedet. De er meget bevægelige. Hundens humør vises gennem ørebæringen. Lidt ”flapører” er tilladt.

Hals:

Profillinie: Skråt stigende med let nakkebue

Længde: Middellang

Form: Kraftig med god muskulatur mod ryggen

Hud: Fast tilliggende uden løs halshud

Krop:

Overlinie: Forløber lige og er lidt længere end skulderhøjden

Manke: Antydet

Ryg: Kraftig og middellang med lige ryglinie

Lænd: En smule smallere end brystkassen.

Veludviklet Kryds: Let faldende med god muskulatur

Bryst: Moderat bredt og dybt. Underlinien ligger i albuehøjde. Ribbenene er let hvælvede, og forbrystet let udtalt.

Underlinie: Optrukket mod lænden

Hale: Ikke kuperet, middellang, kraftig ved roden og båret sabelformet, idet dog let ringhale er tilladt. Behåringen svarer til kroppens hårlag. I ro bæres halen hængende med let opadbuet spids. Under bevægelse bæres den seglformet over ryggen.

Lemmer:

Forpart: Generelt: Set forfra er forbenene stillet lige og lodret.

Skuldre: Med god muskulatur. Skulderbladet moderat langt og skråtliggende

Overarm: Danner en vinkel på ca 110º med skulderbladet, godt muskuløs.

Albuer: Ligger naturligt ind mod kroppen, hverken ind- eller udaddrejede. Vinkel ca. 120º

Underarm: Lidt længere end overarmen og kraftig.

Stillet lodret Håndrod: Veludviklet – men ikke for kraftig og tyk

Mellemhånd: Relativt kort. Set forfra i lige forlængelse af underarmen, set fra siden let skråtstillet

Forpoter: Let hvælvede, sluttede tæer med kraftige kløer. Trædepuderne er veludviklede og med mørkt pigment. Lyse kløer er tilladt.

Bagpart: Generelt: Set bagfra er bagbenene stillet lige og lodret.

Overlår: Med god muskulatur. Hofteleddets vinkel er ca 100º.

Underlår: Senet, vinklet ca. 105º mod overlåret

Mellemfod: Svarer til mellemhånden, lodret stillet. Uden vildkløer. (NB! Fjernelse af vildkløer er forbudt i Danmark).

Bagpoter: Som forpoterne

Bevægelse: Flydende og effektiv med regelmæssige skridt. Godt fremgreb og kraftigt fraskub. God springer. Ingen pasgang

Hud: Med stramt bindevæv. Pigmenteringen svarer til aftegningernes farve.

Pels: Hårlag:

• Ruhår: Tæt og ru struktur med skæg. Hårlængden over manke og ryg ikke over 7 cm. På kroppens sider kortere – ca. 3 cm. Pelsen på ryggen, på for og bagpart er mere hård end på kroppens sider. I ansigt og på næseparti er pelsen længere. Ørernes pels svarer til pelsen på kroppen. Underulden er kort og blød.

• Glathår: Tæt og blød struktur, uden skæg. Hårlængden over manke og ryg ikke over 7 cm. På kroppens sider kortere – ca. 3 cm. Pelsen ligger tæt ind til kroppen. På ørerne, halsens underside og på brystet er pelsen længere. Halen har god fane. På bagsiden af forbenene og overlåret ønskes tydelige faner. Ansigt og næseparti er korthårede. Underulden er kort og blød.

Farve:

• På kroppen: Hvid grundfarve med lysebrune, rødbrune til meget mørkebrune aftegninger som forskellige store pletter eller som sadel. Hvis underulden er brun, er sorte hårspidser tilladt.

• På hovedet: Lysebrune, rødbrune til mørkebrune aftegninger på kinderne, over øjnene og på ørerne. Mest muligt symmetrisk fordelt med en hvid aftegning op over panden eller til nakken uden afbrydelse (symmetrisk maske med blis).

Størrelse: Skulderhøjde: Mellem 38 og 46 cm

Vægt: Hanner fra 11 til 16 kg Tæver fra 9 til 14 kg

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.

Alvorlige fejl:

• Lyse øjne

• For stærk afblegning af de brune aftegninger

• Aftegninger med sort schattering uden brun underuld

• Manglende aftegninger på kroppen

• Meget uregelmæssige aftegninger i hovedet

Diskvalificerende fejl:

• Aggressive eller for sky hunde

• Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

• Væsenssvagheder (aggressivitet, skyhed)

• Underbid eller overbid

• Tandmangler ud over 2 molarer eller 3 præmolarer

• Blå øjne

NB: En manglende fortand i over- eller underkæben, såvel som en noget for lang eller for kort pels, skal ikke betragtes som en diskvalificerende fejl hos hunde, hvis bedømmelse i øvrigt ligger på fortrinlig eller meget god.

Bemærk:

• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk præg bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω Standarden udgivet af FCI 12 OKTOBER 1998          Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité AUGUST 2016 ¤ ¤ ¤

NB! Denne udgave erstatter standarden udsendt af DKK i NOVEMBER 2003 ¤ ¤ ¤