Racebeskrivelse

Kromfohrlænderen er en ret ny race, den blev først racegodkendt i Tyskland i 1955 og blev indført i Danmark i 1995.

Navnet Kromfohrlænder kommer fra oprindelsesstedet, et område der hedder ”Krumme Furche” på sydtysk dialekt: ”Krom Fohr” (krum plovfure). Dens tilblivelseshistorie går tilbage til sidste del af anden verdenskrig, hvor en hanhund, efter sigende en bretonsk Griffon (måske Griffon Vendéen), uden avlspapirer kom fra Frankrig ind i Tyskland som maskot for en deling amerikanske soldater. Hunden kom væk fra delingen, strejfede rundt i Rheinland-Pfalz og da der ingen mad var at finde i Tyskland på den tid, blev den tyndere og tyndere. Den blev helt afkræftet samlet op og skulle egentlig have været aflivet, men en tysk kvinde, Ilse Schleifenbaum, tog sig af den, og i hendes pleje kom den sig hurtigt. Inden længe parrede han sig med naboens Fox Terrier, som også var uden stamtavle. Kuldet der kom ud af dette sammentræf var glade, kønne og ukomplicerede hunde, samtidig med at de var hengivne og robuste. Ilse Schleifenbaum blev så begejstret for hvalpene, at hun besluttede at videreopdrætte på dem med andre terrier.

I Danmark er de fleste Kromfohrlændere ruhårede og blandt disse kan pelsen være meget forskellig, fra kort- til længere håret. Sjældnere findes den glat- og langhårede Kromfohrlænder, en type der er mere langsnudet og uden skæg.

Kromforlænderen (Kromi) er en aktiv og sportslig selskabshund. Det er en glad og omgængelig hund, som udtrykker sin glæde med høje hop på stedet. Den er intelligent og elsker at gøre noget sammen med sine ejere, gerne noget, hvor den skal bruge sit hoved. Den har dog ikke behov for daglige udfordringer for at befinde sig godt, blot det at være sammen med sin ejer med moderate ture er tilstrækkeligt.

Racen er meget opmærksom på signaler, og har let ved at lære, hvad de betyder. Den kan trænes til næsten hvad som helst med måske undtagelse af jagt.  Kromfohrländere er gode til aktiviteter som agility, lydighed, rally lydighed, flyve bold, vildtsporing, eftersøgning, Nose Work etc fra legeniveau til topidrætsniveau.

Ikke alle hundeejere har mulighed eller lyst til at dyrke sport med sin hund, og Kromi’en har det udmærket uden, hvis blot man har et relativ aktivt liv hvor, den får lov til at være med. Går man lange ture, cykler eller er på bjergvandring, så har Kromi’en ingen problemer med at følge med.

Racen er følsom. Den reagerer straks på ejers stemningsleje. Mange Kromfohrländere også kan være reserverede i forskellig grad over for fremmede mennesker og dyr. Den løber dog gerne hen til fremmede bare for at hilse, hvis den har fået indøvet tillid til fremmede fra hvalp. Det kan tage lidt tid (fra sekunder til minutter) for racen at bedømme et menneske. Den, der går gennem nåleøjet får imidlertid en trofast ven i en Kromfohrländer. Hos enkelte hunde kan den racetypiske reservation slå over i stærk usikkerhed og endda frygt for det ukendte. Det er vigtigt at være en tryg og tydelig ejer, og bruge tid og energi på at socialisere sin unge Kromfohrländer i forskellige miljøer. Lad den opleve mange forskellige situationer (trafik, bil-, tog- og busture, hav- og søbred, broer mm.) og møde forskellige mennesker (børn, unge og gamle, cyklister, løbere m.fl.) og harmoniske, trygge hunde med et tydeligt hundesprog.

En Kromfohrlænder er bundet til sin ejer og er trofast. Den søger ejers opmærksomhed og nærhed, og vil rigtig gerne lege, kæle og bare være med. Den gengælder ejers interesse med en smittende glæde og hengivenhed. Racen trives ikke med at blive overset. I øvrigt er det ikke ualmindeligt, at en Kromfohrländer vælger at gå en halv meter fra sin ejer Kan du ikke se din hund, så kig lige bag ved dig. I det hele taget bliver en Kromfohrländer normalt i øjenkontaktsafstand. Den går derfor fint uden snor i ikke-trafikerede områder.

En Kromfohrländer elsker at stikke snuden ned i græstuer og sniffe lugte, og de er også glade for at grave huller, som den kan stikke hele hovedet ned i. Racen jager ikke vildt, men springer gerne efter solsorte, krager, egern og visne blade. Træning giver mulighed for, at en Kromfohrländer vil kunne leve et godt liv i en lejlighed i byen, men den elsker at leve på en gård på landet eller et sted med naturen uden for døren.

Kromi’en har gennem avlsarbejdet fået fjernet det naturlige jagtinstinkt, hvilket så hænger sammen med, at det er en hund der sjældent strejfer, men bliver omkring sit hjem.

Nogle Kromfohrländere kan have svært ved at blive efterladt hos andre end familien, mens andre godt kan acceptere at blive overladt til en hundepasser i kortere eller længere tid. De bryder sig ikke om at være overladt til sig selv for længe af gangen. Mere end 7-8 timer i dagligdagen kan de sjældent klare.

En Kromfohrländer er nysgerrig, og er der noget spændende, den ikke kan se, rejser den sig på bagbenene og hopper. Den kan være vagtsom og advarer gerne. Hvor meget og hvor intensivt varierer og kan reduceres eller forstærkes med træning.

En Kromfohrländer er normalt ikke storspisende, og den kaster sig ikke over maden, men forholder sig lidt afventende, medmindre den har konkurrence fra andre hunde. Racen vil gerne have afvekslende foder, og vil typisk ikke nøjes med tørfoder til alle måltiderne. Den går dog ikke glip at en af de gode godbidder.

Kromfohrländere har ikke en tyk pels og kun lidt underuld. Derfor har mange brug for lidt beskyttelse, hvis vejret er fugtigt og/eller meget koldt, navnlig hvis de ikke har mulighed for at løbe rundt.  Hundens pels kræver kun lidt børstning en gang om ugen, og så ligner den en lille konfirmand, men det varer kun kort, før den genvinder sit lidt pjuskede, men skønne udsende. Hos nogle Kromfohrländere skal håret i øjenkrogene studses regelmæssigt for ikke at irritere øjnene. Men i øvrigt kræver de ikke så meget pelspleje. Man har også mulighed for at trimme dem

På grund af indavl, da den blev fremdrevet i halvtredserne, har den haft tilbøjelighed til nogle arvelige sygdomme. De danske Kromi’er er dog gennemgående meget sunde, og der har kun været meget få tilfælde af alvorlige lidelser. Seriøse opdrættere gør i dag meget for at undgå indavl.

Digital hyperkeratose, (DH -hård hud og revner i puderne/poterne) har været den arvelige sygdom med den største udbredelse. Siden maj 2014 har der været gentest, som KSS / gruppe 17 anbefaler for alle avlsdyr før parring.

Pr 1.1.2018 er det en anbefaling af mindst en af forldredyret er testet fri for Hyperkeratose før en parring.

Der er indberettet få tilfælde af allergi, henholdsvis over for foder/mider, epilepsi og grå stær (katarakt)